Behandling

Når kroppen kalder – og noget i dig er klar til forandring

Måske har du været stærk længe.Måske har du tilsidesat dig selv for at få det hele til at fungere.Og måske er kroppen begyndt at sige fra.

Stress, angst, uro, smerter eller følelsen af at have mistet kontakten til dig selv.

Hos mig arbejder vi med det, der ligger bag.

Ikke kun det, du kan tænke dig frem til –
men også det, du kan mærke.

Jeg arbejder med en helhedsorienteret tilgang, hvor vi forbinder krop, sind og bevidsthed.
Og hvor intuitionen er en naturlig del af det, der guider os ind til kernen.

Book en uforpligtende samtale

Din krop og din bevidsthed viser vejen

I et forløb hos mig lærer du at forstå sammenhængen mellem dit nervesystem, dine følelser og dine mønstre.

Vi skærper din opmærksomhed på:

  • kroppens signaler
  • dine grænser
  • dine reaktioner

Så du begynder at mærke dig selv tydeligere.

Gennem arbejdet med åndedrættet, kroppen og din bevidsthed kan du begynde at slippe det, der tynger – og skabe en ny indre balance.

Det er her, Bevidsthedens Kraft bliver levende.
Ikke som noget abstrakt – men som noget, du mærker i din krop.

Når kroppen husker det, du har været igennem

Det, vi kalder traumer, handler ikke kun om det, der er sket.

Det handler om den måde, din krop og dit nervesystem har forsøgt at beskytte dig på.

Nogle oplevelser sætter sig med det samme.
Andre lagres stille over tid.

Fælles er, at kroppen kan komme til at reagere, som om noget stadig er i gang –
selvom det ligger i fortiden.

Når vi begynder at forstå det, sker der noget vigtigt.

Der opstår en blidere måde at møde dig selv på.
Og kroppen kan begynde at give slip.

Sådan arbejder vi sammen

Vi starter med dig og det, du står i.

I første session ser vi nænsomt på:

  • din livssituation
  • dine mønstre og reaktioner
  • dine ressourcer og dit potentiale
  • det, du længes efter at skabe

Jeg arbejder med både samtale, kropslig opmærksomhed og intuition.

Det gør, at vi ofte hurtigt kommer ind til det, der er vigtigt – uden at forcere noget.

Vi arbejder i dit tempo.
Med respekt for din proces.

Behandlingsmetoder

Jeg arbejder ud fra en integreret tilgang, hvor flere metoder kan indgå – alt efter hvad du har brug for.

Kropsterapi og traumeforløsning

Vi arbejder med det, der er lagret i kroppen.

  • forløsning af stress og traumer
  • kontakt til dybere følelsesmæssige lag
  • genskabelse af ro og tryghed i kroppen

Nervesystem & åndedræt

Åndedrættet er en nøgle til nervesystemet.

  • regulering af uro og spændinger
  • øget kropsbevidsthed
  • støtte til at mærke dine egne grænser

Intuition og bevidsthed

Jeg inddrager intuition som en naturlig del af arbejdet.

Det betyder, at vi også arbejder med det, der ikke altid kan forklares – men som kan mærkes.

Her åbner vi for:

  • dybere indsigt
  • indre retning
  • en stærkere kontakt til dig selv, og dit livsformål

Arbejde med mønstre og overbevisninger

Vi arbejder med de mønstre, der påvirker din måde at være i livet på.

  • gamle strategier og reaktioner
  • indre overbevisninger
  • det, der holder dig tilbage fra et leve autentisk

Så du kan begynde at vælge anderledes.

Mindfulness og nærvær

Vi træner din evne til at være med det, der er.

  • øger ro og mental klarhed
  • styrker kontakten til dig selv
  • skaber et mere stabilt indre fundament

Når vi arbejder gennem kroppen

Ikke alt kan tænkes eller tales væk.

Noget skal mærkes.
Noget skal have lov at bevæge sig.

Sessionerne foregår i en rolig, guidet og meditativ tilstand, hvor du bliver støttet i at komme i kontakt med kroppen og åndedrættet.

Her aktiveres kroppens egne ressourcer.

Og det er ofte her, de dybe forandringer begynder.

Fra indsigt til forandring i din hverdag

Forandring sker ikke kun i sessionen.

Den sker, når det, du mærker og forstår, begynder at leve i din hverdag.

Mellem sessionerne får du:

  • enkle refleksioner
  • små øvelser
  • redskaber til at støtte din proces

Så du kan integrere det nye i dit liv.

Praktisk

  • En session varer 75 - 90 minutter
  • Forløb tilpasses individuelt
  • Nogle af mine klienter får helt eller delvist dækket deres forløb gennem deres kommune. Det sker typisk via Serviceloven (fx §82 eller §85) eller gennem jobcenterforløb. Jeg hjælper gerne med dialog og dokumentation.
  • For dig der er på venteliste til psykolog eller udredning hos psykiater og på overførselsindkomst, tilbyder jeg særlige venteforløb, til en reduceret pris.
  • Jeg tilbyder hjemmebesøg, til dig der har brug for det, der tillægges kørselsgodtgørelse efter statens takster

Læs mere om priser og forløb her.

Næste skridt

Hvis du kan mærke, at det er tid til at tage dig selv alvorligt –
så er du meget velkommen.

Book en uforpligtende samtale